*

Miljøordning for Biler

 

Godtgørelsesordningen for biler administreres af Miljøordning for Biler
Der er i 2004 budgetteret med 126, 5 millioner kr. til ordningen.

Hvad er formålet med ordningen
Formålet med ordningen er, at fremme aflevering af udtjente biler til registrerede ophugningsvirksomheder og derved sikre miljømæssig korrekt affaldshåndtering og at udtjente biler ikke henstilles på offentlige arealer eller private ejendomme.

Hvad kan der søges om godtgørelse til
Der kan søges godtgørelse for aflevering af udtjente personbiler (biler med plads til maks. 8 personer eksklusive føreren) og udtjente varebiler (vare- og lastbiler med en totalvægt på maks. 3.500 kg.).

Hvem kan søge om godtgørelse
Ejeren af en person- og varebil, der afleverer den udtjente bil til en registreret ophugningsvirksomhed eller til en bilforhandler omfattet af ordningen.

Hvordan søges der om godtgørelse
Når en udtjent bil afleveres til en registreret ophugningsvirksomhed, skal der udstedes en skrotningsattest. Den udfyldte skrotningsattest indsendes til Miljøordning for biler, der udbetaler godtgørelsen.

Hvor kan man få flere oplysninger om ordningen
Hvis man vil vide mere om denne ordning, kan man kontakte Miljøordning for Biler, H. C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V.tlf. 39 15 51 50, e-mail: mfbinfo@bilordning.dk

Man kan også kontakte Miljøstyrelsen Jord & Affald, Strandgade 29, 1401 København K., tlf. 32 66 01 00, fax 32 66 04 79, e-mail: mst@mst.dk

Kilde: Miljøstyrelsen.

Se også: Skrotmodne biler er miljøfarligt affald.

Midtskrot ApS

Trafikskolevej 11 - Hammerum - 7400 Herning
Tlf. 97 20 92 77 - Fax 97 20 95 92 - Mail: info@midtskrot.dk

Vi er ISO-14001 MILJØCERTIFICEREDE og godkendt af Miljøstyrelsen.